Kategorier
Information

Fastelavn 2024

Det var en kold og lidt våd februarlørdag d. 10., men alligevel var der godt fremmøde til den årlige tøndeslagning på vores opfriskede legeplads. Der var som i sidste år tønder i tre forskellige størrelser: Børn, Unge, Voksne, og i år var der ekstra stort besøg ved voksentønden.

Tak til alle fremmødte for at være med til at skabe en rigtig hyggelig stund i under en grå vinterhimmel.

Mvh
Bestyrelsen

10. februar 2024
Kategorier
Information

Færdig, godkendt, legeplads

Egå Engvejs opgraderede legeplads er efter installationsinspektion fra Dansk Legepladsinspektion d. 20. november 2023 godkendt, åben og klar til brug.

Beboere kan finde installationsinspektionsrapporten under “Dokumenter”.

Kæmpe tak til Nordea-fonden for at støtte projektet med 30.000 kr.

Nok den sidste fællesaktivitet i 2023. Stor tak til beboerne, som med sved og kage og kaffe bakkede op omkring flytningen af gyngernes faldunderlag d. 18. november.
Legepladsen set fra jorden, november 2023
Legepladsen fra luften, november 2023
Kategorier
Information

Nyt legehus og Arbejdsdag 2023

Der har været masser af aktivitet på Egå Engvej i slutningen af september.

Efter lige under 2 års fravær har Egå Engvejs legeplads fået et nyt legehus i træ (model: Farm Shop fra SIK-Holz). Konstruktionen blev sat i jorden af vejens beboere og blev straks taget i brug af målgruppen, der tæller børn og voksne fra hele Gl. Egå og omegn.
Nordea-fonden har støttet legepladsprojektet med 30.000 kr.

Dagen efter, søndag d. 24. september, organiserede vejens Arbejdsdagsudvalg vejens fremmødte beboere til 2 timers hyggelig aktivitet, hvor områdets træer og buske blev beskåret, sandkassen gjort ren, stammer blev flyttet og henkastet affald blev opsamlet. Som noget nyt i år blev de tidskrævende ture med haveaffald til genbrugsstationen erstattet af påfyldning på kvashegnet, der blev etableret i dette forår.

Der skal lyde en stor tak til Arbejdsdagsudvalget og alle de fremmødte, der virkelig gjorde en indsats for vejens fælles områder.

Og tak til Miljø- og Energifonden, NRGi Værdipuljen og Aarhus Kommunes KlimaPUF pulje for midler til indkøb af redskaber.

Kategorier
Information

Vejfest 2023

Kære alle Egå Engvej beboere,

Vi holder VEJFEST, så sæt et stort X i kalenderen d. 26. august 2023. Tilmelding inde i Facebook-gruppen. Ellers skriv til bestyrelsen på bestyrelse (@) egaaengvej.dk.

Kategorier
Information

Indkaldelse til Egå Engvejs Generalforsamling 2023 

Der indkaldes til ordinær generalforsamling for grundejerforeningen

Onsdag 26. April 2022   kl. 19:00-22:00

i Egå Forsamlingshus, Egå Mosevej 6, 8250 Egå.

Se indkaldelsen under “Dokumenter”

Kategorier
Information

Egå Engvejs Rundkørsel

Til den ordinære generalforsamling 2022 blev det fastslået, at Egå Engvejs rundkørsel er en rundkørsel og skal passeres som sådan.Med færdiggørelsen af optegnelsen af striber, hajtænder og rundkørsel, laves dette opslag her på www.egaaengvej, i Facebook-gruppen, og med husstandsomdelt seddel d. 1. april 2023. Tag gerne et blik på sedlen i postkassen for ekstra information.

Det bør derfor kunne antages, at alle beboere fra denne dato vil være bekendt med korrekt og forudsigelig passage af rundkørslen.Rundkørslen er en hastighedsdæmpende installation – hvis den gennemkøres korrekt. Det er muligt for alle personbiler at køre uden om chaussestenene i midten af rundkørslen. Varebiler, trailere etc. kan være nødsaget til at køre over den fuldt optrukne cirkel om rundkørslen.

Forudsigelighed og lavere hastighed skaber sikkerhed på vejen for bilister, cyklister og fodgængere.

Nedenfor er der illustreret eksempler på situationer med nær-ulykker, der jævnligt finder sted. Grøn pil angiver den korrekte kørsel. Rød pil angiver forkert kørsel.

Mvh
Bestyrelsen