Kategorier
Information

Sjælsø bygger igen

2013-01-12 10.38.43

Sjælsø er startet på endnu en række huse i etape 2, byggeriet fortsætter til omkring august måned.

Det kan naturligvis skabe gener for trafikkken, især i starten af byggeriet. Men de lover at begrænse sig bedst muligt samt  løbende at rydde op på byggepladsen og feje vejen efter behov.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til processen så kontakt bestyrelsen.

Kategorier
Information

Generalforsamling 2012

Vores generalforsamling bliver i år afholdt den 24. april kl 20.00. Stedet bliver Forsamlingshuset, Egå mosevej 6, 8250 Egå.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde inden udgangen af marts.

Indkaldelsen kommmer ud sidst i marts.

Kategorier
Information

Vejarbejde – omkørsel

Arbejdet med ændring af vejen er nu på nippet til at gå igang (i følge tidsplanen er det allerede i gang) og her følger diverse information om processen. Som det fremgår af oversigsttegningen skal der etableres en rundkørsel og samtid skal der også ændre på fjernvarmen.

Jacob fra Sjælsø skriver:

Fjernvarmen.
For at kunne forsyne de nye boliger med fjernvarme og fjerne den gamle fjernvarmeledning når vi skal videre med de næste blokke skal vi have lagt en ny ledning.
Den nye fjernvarmeledning (ses som fuld optrukken streg på oversigt) skal gå fra Øster Kringelled og helt ned til stikvejen for blok 8 og 9 som vi lige har opført. Vi starter på fjernvarmen iht. tidsplanen. Planen er at vi laver alle stik til de kommende sideveje så lange at de kommer udenfor vejarealet.
For at kunne nedlægge den gamle fjernvarmeledning (stiplet linie på oversigt) skal den nye være tilsluttet og sat i drift. Når den gamle ledning er blændet af og fjernet kan vi opstarte med etablering af rundkørslen.

Kloakken.
Det meste af kloakken i området er udført og færdig men vi mangler stykket fra den kommende rundkørsel og ned til stikvejen for blok 8 og 9. Den opstarter vi med at etablere efter nytår og når den er færdiggjort (ca. 14 dage) skal vi have lavet fjernvarmen på selvsamme strækning.

Omkørsel.
Jeg har også vedhæftet et inscannet krak kort som skal vise omkørslen til jeres huse. I skal køre ad grusvejen til Kringelled og derfra videre til Øster Kringelled og ud fra området. Jeg starter i det nye år med at færdiggøre grusvejen til den stump asfaltvej der er tilbage af den gamle Kringelled. Jeg skal nok i hele perioden sørge for at vedligeholde vejen. Endvidere har jeg bestilt nogle markeringspæle til grusvejen således i kan se, hvor i skal køre, hvis der kommer sne.

Omlægningen af vejarealet kommer til at skabe nogle trælse måneder for alle parter men vi må se fremad og til april forhåbentligt kunne nyde den nye vej som så vil være helt færdig.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål kan du tage fat i bestyrelsen – kontaktinformation findes i området for medlemmer.

Oversigstegningen

Tidsplanen

 

Kategorier
Information

Pumpestation skal nedlægges

Ud for nummer 188 har vi en pumpestation til spildevand, det er de to sorte toppe. I forbindelse med et andet byggeri vil kommunen oprette en ny pumpestation og koble os på den istedet for, hvorefter  vores nedlægges . I den forbindelse kommer der til at blive noget gravearbejde ved pumpestationen og over til granplantagen.

Når pumpestation er væk er det planen at græsarmeringsstenene fjernes og stien føres helt igennem i stedet for.

Tidsplanen er pt. sidst på året – vi vil få yderligere besked når den bliver mere konkret.

Kategorier
Information

Referat fra generalforsamlingen

Så kan referatet fra generalforsamlingen findes under området for medlemmer.

Kategorier
Information

Vejfest den 27. august

Husk nu at skrive vores vejfest i kalenderen – I år bliver det den 27. august.